DRAKABYGGET 1960 – 1992

Jørgen Nash om Drakabygget ifm. udstilling på Munkeruphus 1992

Det uudryddelige idelaboratorium og kunstcentrum Drakabygget kan nu fejre sit 32-års jubilæum på Munkeruphus, det smukke nye kunsthus i Nordsjælland.
Dengang vi fejrede de første 25 år på den gamle snaphanegård Drakabygget, kom der ifølge pressen over 1500 mennesker. Da kan man stille sig spørgsmålet: Hvem går folket ind for, og hvem er folket imod? – Så mange mennesker på Drakabygget var et ridderslag.

I perioden 1988-92 har det internationale kunstcentrum Drakabygget Bauhaus Situationiste eller Frihedens værksted, som vi også kalder os, været inviteret til at udstille i:

Centre Pompidou, Paris
Institute of Contemporary Art, London
Institute of Contemporary Art, Boston
Musee Cantini, Marseilles
Fuji Art Association, Tokyo
Ueno Municipal Art Museum, Tokyo
Nationalarchiv des XX Jahrh., Berlin
Kulturhuset, Stockholm

Og nu er turen altså kommet til Munkeruphus, (hvorefter der vil være en vandreudstilling i kunstforeninger med Drakabygget Frihedens Værksted rundt om i Danmark).
Drakabygget, Frihedens Værksted blev grundlagt den 23. december 1960 af brødrene Asger Jorn og Jørgen Nash. Vi tog straks kontakt med Gruppe SPUR i München og Situationistisk Internationales præsident i Paris, den franske filminstruktør og filosof Guy Debord med henblik på et internationalt kunstnersamarbejde. Men Debord var negativ over for planen.

Sommeren 61 blev Hardy Strid, Jens Jørgen Thorsen og Gruppe SPUR stærkt involveret, og pludseligt begyndte der at ske en masse: Plankeværksaktionen og Co-ritus-kæmpemaleriet “Kampen mod den grå by” i København, som blev startsignal for Situationisternes positive provokationer i Europa.

De første 16 år var Drakabygget med sine 20 tønder land skov og 30 tønder land agerjord et selvforsynende kollektiv. Vi blev kaldt “de grønne spinatfugle” på egnen, fordi vi gik så meget ind for at dyrke grøntsager etc. I den sydsvenske by Örkelljunga, som jeg straks derefter døbte til Skånes Jerusalem, holdt pinsepastor Axel Vigselbo i 1961 en prædiken i Filadelfiakirken om Drakabygget, som han udnævnte til “syndens rede”. Vi 22 der dengang levede på Drakabygget takkede ham i et brev hjerteligt for denne fantastisk fine PR.
Siden starten har der boet og arbejdet cirka 500 “syndere” her på Drakabygget og de er kommet fra hele verden. Nogle var her bare i 14 dage, andre i over et år.
Sammen med disse kammerater og ildsjæle har Drakabygget i 1964 og senere i 1965 arrangeret Nordens første internationale kortfilm-festivaller. De to første var i Sydsverige, henholdsvis i Scala-biografen i Örkelljunga og i Figaro Bio i Hlamstad. Begge kortfilm-festivalerne blev senere gentaget i København, Gøteborg, Oslo, München og Stockholm.
En særlig indsats har vi ydet sammen med professor Yoshio Nakajima, nemlig 25 japanske filmfestivaller siden 1965.

I udstillingen her om vore aktiviteter i 32 år kan alle kunstnere, happeningmagere og filmskabere desværre ikke deltage med originalværker. Men de kunstnere, der ikke er med her med kunstværker, er med i det udstillede arkivmateriale, hvor vi har forsøgt at give et billede af vore revolutionære aktiviteter, som har været årsag til 16 politianmeldelser og retssager.
Som man kan se har Drakabygget Frihedens Værksted været et internationalt idelaboratorium med en usandsynligt stor produktion.
En kunsthistoriker, som forsker i den internationale avant-garde, har regnet ud, at kunstnerne omkring Drakabygget i perioden 1960 – 1988 har publiceret 182 bøger og pamfletter, tolv forskellige kunst- og kulturtidsskrifter, blandt andet “The Situationist Times”, “Drakabygget, Internordisk Tidsskrift for kunst mod atombomber, paver og politikere”, og kunsttidsskriftet “SPUR”.
SPUR-gruppen boede og arbejdede på Drakabygget i seks måneder i 1961. Dengang udgav vi nummer 6 af deres tidsskrift med titlen “SPUR im Exil” og det gav anledning til den første retssag mod digteres og kunstneres ytringsfrihed i Tyskland siden Hitler.
I denne korte oversigt har jeg ikke medtaget alle flyveblade, manifester, happenings, aktionsspil, demonstrationer etc., som vi har været medskyldige i gennem årene. Min ven kunsthistorikeren siger, at det er adskillige hundrede. Og vi har deltaget i henved tusinde separat- og gruppeudstillinger.

Drakabygget er et internationalt forum. Dets ansigter er utallige, fascinerende, provokerende, glade, syngende, ligesom kærlighedens ansigter. Og selvfølgelig har vi jalousien og misundelsen tilfælles med kærlighedens ansigter, som også er uudryddelige.

JØRGEN NASH
Ordfører i arbejdsgruppen Drakabygget Bauhaus situationiste, sommeren 1992.